Glæd dig til:

Sara Alfort
08.10.25
Drag med Sara Alfort tilbage til 1880’erne, hvor en ulmende uregerlighed trak dybe spor i Skandinavien. Allerede længe før kvindekamp og kønsdebat, satte en række ustyrlige kvinder konventionerne i brand blot ved at være til. Gør dig klar til en inspirerende og fandenivoldsk aften fyldt med damer, der var alt, alt for meget.
- Pris: 364 kr.
- Varighed: 2 timer inkl. pause
- Sal: Intimsalen (siddende, unummererede)

Nana Jacobi
04.10.25
Nana Jacobi har ry for at være en bjergtagende og publikumsinvolverende live-performer. Hun går på scenen med et dynamisk og stærkt liveband i ryggen, og leverer både høj energi og dansable momenter, samt nærværende, intime møder med sit publikum.
Sangen ‘Hold Dit Hjerte Blødt’, udgivet med Annika Aakjær og Jeanett Albeck featuring, er blevet kaldt “en nyklassiker” og den er naturligvis med på sætlisten, sammen med andre af Jacobi’s store sange fra hendes nyere bagkatalog, samt fra film- og tv-soundtracks.
- Pris: 275 kr. Studerende (begrænset antal): 150 kr.
- Varighed: 75 min.
- Sal: Intimsalen (stående)

Blaue Blume
10.10.25
Blaue Blume skaber et rum, hvor intimitet og storladenhed mødes – fra skrøbeligt smukke melodier til eksplosive passager, der får dit hjerte til at slå lidt hurtigere. Det er her, hvor shoegaze, postrock og pop smelter sammen og skaber en unik lyd, der er lige dele rå energi og æstetisk skønhed.
Denne turné er en fejring af bandets nyeste album ”Regnvåde Sale”, deres første dansksprogede udgivelse. Albummet rummer en intimitet og nærhed, der for alvor folder sig ud live, og du kan glæde dig til nye favoritter som ”Smilet kommer nemt” og ”Det er din kærlighed”. Men Blaue Blume er også kendt for at overraske, så måske finder nogle af deres mest elskede sange fra bagkataloget vej til sættet denne aften – det bliver en oplevelse, der balancerer det nye og velkendte.
- Pris: 275 kr.
- Varighed: 75-90 min. + Support
- Sal: Intimsalen (stående)
